Pas på tænderne hele livet

Læs her på siden om, hvorfor det er så vigtigt at passe ekstra godt på tænderne, når du er blevet senior.

Det er vigtigt at passe på tænderne hele livet. Det handler ikke kun om at beholde et flot smil. Gode stærke tænder hjælper dig med at tygge din mad og er med til at sikre, at du forbliver rask i hele kroppen.

Dårlige tænder kan nemlig bidrage til, at du får bakterier ned i lungerne og i blodstrømmen, som kan være dødbringende, hvis du er oppe i årene – og særligt hvis dit helbred i forvejen er svækket.

Der er derfor også meget vigtigt, at du får hjælp til tandplejen, hvis du bliver svækket på et tidspunkt – og ikke selv kan klare det. Husk, det er ok at spørge en pårørende om han eller hun vil hjælpe.